Hvordan og hvem kan bliver medlem af Kalundborg Fotoklub

Det er et af klubbens formål at skabe et fællesskab for alle med interesse for fotografering. Alle der er fyldt 18 år og som har lyst og interesse for fotografering kan blive medlem af Kalundborg Fotoklub.

Erfaringsmæssig baggrund har heller ingen betydning, da klubben er for både nybegyndere, let øvede samt de mere erfarne.

Der er ikke specielle undervisnings aftener, men er der nogen der har et problem tager vi det op og prøver at løse det, lige som vi laver nogle tema aftener hvor vi går dybere ind i specifikke ting, det kan være lys lægning eller billede behandling.

Vi stiller heller ikke krav til mængden af dit udstyr, ligesom det ikke er afgørende om du bruger spejlrefleks eller kompaktkamera. Du bør dog have dit eget kamera, da klubben ikke har mulighed for at stille et kamera til rådighed.

Hvis du kunne tænke dig at høre lidt mere om Kalundborg Fotoklub, så meld dig som gæst til en af vores hyggelige klubaftener. Det er muligt at deltage i tre på hinanden følgende klubmøder inden du beslutter dig for evt. medlemskab. Send Besked