Resultatet af konkurrencen “Tag en tur i skoven”

Foto: Fredløv Enggard

Fredløv Enggaard fremførte Esbjerg Fotoklubs afgørelse af konkurrencen “Tag en tur i skoven”. Vinderen blev: Robert Petersen med billedet “Et godt motiv”. Billedet fik denne kommentar fra dommerne:

Dejligt billede, hvor fotografen er gået tæt på og har skildret efterårsskoven lidt anderledes. Det fine farvespil opnås især gennem den lidt abstrakte tilgang til emnet. Den manglende skarphed fungerer godt i brugen af det matte papir og deklasserer ikke billedet.

På anden pladsen finder vi Anja Kruse med billedet “Flower Girl” Dommerne gav billedet denne kommentar:

Dejligt forårsmotiv med ”modellen” placeret i det gyldne snit. Igen fin brug af stor blændeåbning. Model og træ i fin helhed. Dejlige farver og rigtig godt print.

Trediepladsen blev besat af Fredløv Enggaard med billedet “Forgreninger”, som fik denne kommentar fra dommerne:

Et interessant motiv. Fint lys og farve. Her er der et tydeligt fokus på de krogede rødder, som bevirker, at motivet er i harmoni.

Tillykke til de tre autorer

I konkurrencen deltog der ialt 19 billeder. Esbjerg Fotoklubs kommentarer til alle billederne kan downloades her...
(Kun for medlemmer)