Bestyrelsesmøde 24. april 2014

Orientering:

  • John: Har reserveret lokalerne den 14. maj, en uge senere end vi plejer at gå til sommerferie, denne dag er det absolut sidste dag for aflevering af billeder til Jubilæumsudstillingen i Juli, samt til udstillingen på biblioteket i august og udstillingen i September i Den gamle Biograf i Gørlev. John kunne orientere om at vi skal udstille i Kvickly fra den 10/11-2014 – 5/1-2015 (her vil hvert medlem kunne få 1-2 billeder med). Vi vil ligeledes denne aften hænge nogle af de nyindkøbte galleriskinner op i mødelokalet, samt hænge billeder op, så har du et billede i 30×40/30×45 du gerne vil have hængt op så tag det med, billedet skal være i passepartout 40×50, klubben har rammer.
  • 17/9-2014 vil der evt. blive en ude aften (natbilleder)
  • 1/10-2014 vil John forsøge at få Freddie Hansen fra Næstved til at komme.
  • 8/10-2014 Kåre vil fortælle om det gyldne snit og komposition, dette oplæg vil blive brugt som startskud til en konkurrence af samme navn.
  • Der blev snakket undervisning af medlemmer på medlemsmøder i Canon og Nikon. Der blev også snakket om undervisning i billedredigering, her er ønsket at man kan undervise 2-3 stykker samtidig med Fredløv som underviser via projektor. Vores nye lokaliteter i Aktivitetscentret er ganske velegnet til diverse undervisninger da vi kan benytte flere lokaler i bygningen.
  • Fredløv laver indbydelse til julefrokosten, der bestilles mad i Aktivitetscentret.
  • Som tak til Nadia for at stille sit søde smil og kønne ansigt til rådighed for medlemmernes fotografiapparater, vil hun blive inviteret til en medlemsaften for at se på medlemmernes resultater, samt få udleveret nogle af billederne.
  • Der arbejdes videre på at finde lokaler til vores jubilæumsudstilling i juli, det vil nok være svært at skaffe lokale før 3-4 uger før udstillingen, da de fleste butiksejere helst vil leje deres butikker ud permanent. Udstillingen skal være åben i butikkernes åbningstid og der skal altid være mindst eet medlem tilstede i åbningstiden.
  • Jan arbejder videre med en jubilæumspjece samt plakat.

 

Som medlem kan du downloade referatet [ddownload id=”2172″ style=”link” text=”her”]

God sommer!!!

Referat v/ Jan Hyldal