FotoCamp de Luxe – 2023

5. til 7. maj 2023

Nyrup Hallen

Nyrupvej 97, 4400 Kalundborg

Tilmelding er nødvendig senest den 23. april 2023.

Tilmelding er nødvendig senest den 23. april 2023.

Sponsoreret af:


Kalundborg Fotoklub & Kibæk fotoklub inviterer til Fotocamp de luxe den 5. til 7. maj 2023 i Kalundborg.

Vi sætter igen alle foto-sejl til i Store bededagsferien, som bliver en ren Fotocamp de luxe.

Weekenden bliver i og omkring Kalundborg og vi har igen lejet en sportshal til formålet. Denne gang er det Nyrup Hallen, Nyrupvej 97, 4400 Kalundborg

Her er chancen for at udvikle dine fotoevner med syvmileskridt. Du får nemlig muligheden for en hel weekend, hvor vi nørder foto og hjælper hinanden med teknik og inspiration og naturligvis masser af udveksling af erfaring og viden.

Bliv ikke forskrækket, for ALLE KAN VÆRE MED, bare du er positiv og deltagende.

Cremen på lagkagen er, at der bliver indbudt alt fra dansere til boksere til fægtere til ………. som kan komme med modeller (efter TFP konceptet). Klubben vil ligeledes prøve at lave aftale med diverse virksomheder som kan sætte et par kasser drikkevarer af for nogle billeder. Kort sagt får du her alle de motiver, du kan drømme om og mere til.

Mad/forplejning.

Vi hjælpes ad med at arrangere måltiderne. Måske nogle restauranter skal have lavet mad billeder og kan sponsorere noget. Eller vi kan sætte en grill op.

Klubben vil hele tiden have kaffe på kanden.

Overnatning.

Hallen kan frit benyttes til overnatning. Man er selvfølgelig også velkommen til selv at booke sig ind på et hotel eller campingplads.

Prisen for dette arrangement er den svimlende sum af 0,00 dkr. (Bortset fra maden som vi splejser til.)

Dem fra Jylland arrangerer fælleskørsel efter aftale, så de kan være i Kalundborg til start kl. 12.00 Store bededag, fredag den 5. maj 2023. Fra Kibæk betyder det afgang ca. kl. 9.00.

Ovenstående er kun en skitse og alle kan bidrage til ændringer. Hvis du allerede nu har forslag, så kontakt Kim, Søren, Teddy eller nævn det, når du alligevel melder dig til hos en af Fotoklubberne.

Da sådan en weekend kræver store forberedelser, er tilmelding nødvendig.

FotoCamp konkurrence

Har du taget Campens bedste billede??

I år laver vi en konkurrence hvor hver fotograf kan deltage med ét billede fra weekenden.

Det kommer til af foregå på denne måde: Efter morgenmaden søndag afleverer deltagerne et billede til konkurrencen “Campens” bedste billede. De deltagende billeder vil frem til kl. 12:00 blive fremvist, som Slideshow, efterfulgt af en afstemning. De tre bedst placerede billeder vil blive belønnet med gavegort til Cewe produkter (gavekort kan IKKE ændres til kontanter eller andet)

  1. plads 1000,00 kr
  2. plads 800,00 kr.
  3. plads 500,00 kr.

Vores mangeårige sponsor har lovet os gavekort til den vindende autor.

Cewe tilbyder mange forskellige typer af fotoprodukter, f.eks. deres populære fotobog, hvor dine fotos printes direkte i en rigtig bog. Derudover kan du også lave personlige invitationer, årbog, vægkalender, vægdekorationer og meget mere.

Tilmelding:

Tilmelding er nødvendig senest den 23. april 2023.

Ud over naturligvis Kalundborg Fotoklub og Kibæk Fotoklub inviterer vi Ringkøbing Fotoklub, FotoGruppen MidtWest, Slagelse fotoklub, Ringsted fotoklub og Skælskørfotograferne med til fotoweekenden.

Kim, Søren og Teddy er kontaktperson for arrangementet.

Foreløbigt program for Fotocamp de luxe: (forbehold for ændringer)

Fredag 5/5 2023

  • 12:00 – 14:00 Fremmøde, aflæsning, udpakning, opsætning af borde til “redigeringscafeen”, hilse på osv.
  • 14:00 – 15:30 Vælge grupper til samarbejde fredag eftermiddag. De respektive grupper vælger hvad/hvilken model de vil arbejde med.
  • 15:30 – 18:30 Der fotograferes, eksperimenteres og nørdes med detaljerne. Løbende kan gruppen kigge/redigere billederne i redigeringscafeen. Her kan gruppen måske finde forbedringer eller andre måder at lave billedet på. Det er vigtigt at de mindre øvede drages ind i processen så alle får noget ud af det.
  • 18:30 – 19:30 Fællesspisning. Snak om weekendens videre forløb. Måske aftale ny gruppeopdeling.
  • 19:30 – ?? Videre fotografering sammen med sin nye eller gamle gruppe. Nogle kan vælge at tage i byen for at fotografere solnedgang, evt. med nogle af modellerne. Hvis vejret tillader det, er der fantastiske muligheder på Røsnæs.
  • 22:00 Det er mørkt og vi kan lege med lysmaling i hallen, eller portrætter med diverse lyseffekter uden udefra kommende lysforurening. Der vil være mulighed for overnatning i hallen.

Lørdag 6/5 2023

  • 08:00 – 09:00 Morgenmad (sponsoreret af Meny, Kalundborg) og socialt samvær. Aftale grupper, og finde ud af hvad den enkelte gruppe skal fotografere i dag (eller den halve dag)
  • 09:00 – 13:00 Fotografering og redigering af “dagens opgaver” eventuelt danne nye grupper til eftermiddagens fotograferinger. Frokost når folk lyster
  • 10:00 – 16:00 For særligt interesserede. Udflugt til Oplevelsescenter Nyvang hvor man kan opleve Nyvang besættes. Et storslået totalteater, hvor publikum henføres til krigsårene. Entre Voksne: 140 kr. Grupper: (min.10 pers) 130 kr.
  • 13:00 – 18:00 Foto-foto-foto.
  • 18:30 – ?? Fællesspisning. (for dem der er “hjemme” måske nogle er i byen?)
  • 21:00 – ?? Fotoleg i hallen, billedredigering, aftenfoto i byen, eller måske noget helt andet?

Søndag 15/5 2022

  • 09:00 – 09:30 Aflevering af billede til Camp konkurrencen.
  • 09:00 – 12:00 Billedredigering, eller måske et enkelt billede der skal tages om.
  • 09:30 – 12:00 Fremvisning af konkurrence billeder samt afstemning
  • 12:00 – 13:00 Vinder af konkurrencen kåres. Oprydning, sammenpakning af grej. Tak for denne gang!

Vi ses