Til Kanten 2016

Til kantenDanmarks Fotomuseum arrangerer for tredje gang den censurerede fotoudstilling med titlen ”Til kanten…”, hvor de antagne fotografier udstilles på Danmarks Fotomuseum i perioden 23. januar – 24. april 2016.

Deltagerbetingelser
Alle kan deltage undtagen ansatte og bestyrelsen på Danmarks Fotomuseum.

Hver deltager kan maksimalt indsende 4 billeder.
En serie gælder for ét billede og må maksimalt indeholde 4 billeder.
Det vil sige, at man f.eks. kan indsende 2 enkeltbilleder og 2 serier a´ 4 billeder.

Der accepteres kun billeder monteret enten i passepartout eller på tyndt støttekarton (max. 5 mm i tykkelse) og med
nøjagtige udvendige mål på: enten 40 x 50 cm eller 50 x 60 cm. Til udstillingen monteres de antagne billeder i fotomuseets sorte aluminiumsrammer uden glas.
Billeder i elektronisk form accepteres ikke.

Bag på hvert billede skal angives fotografens navn, adresse, tlf. nr. og e-mail.
For seriers vedkommende angives også rækkefølgen.
De personlige oplysninger, der opgives til Danmarks Fotomuseum, behandles fortroligt og bliver ikke udleveret til 3.
part.

Dommerkomité
Billederne udvælges af en dommerkomité, der suverænt afgør hvilke billeder, der skal antages til udstillingen. Bedømmelsen
foregår neutralt, og dommerkomitéen får derfor ikke oplyst navnene på deltagerne. Dommerkomitéen
har ret til at reducere antallet af billeder i en serie, såfremt man finder det nødvendigt.

Dommerkomitéen består af:
Fotograf Stine Heilmann.
Souschef ved Medieskolerne, Gunner Byskov.
Fotochef på Jyllands-Posten, Brian Karmark.

Danmarks Fotomuseum forbeholder sig retten til ikke at acceptere billeder, der kan betragtes som anstødelige eller
ikke opfylder kravene om mærkning, mål og deltagergebyr.

Indsendelsesfrist og deltagergebyr
Billederne skal være Danmarks Fotomuseum, Museumsgade 28, DK-7400 Herning i hænde senest fredag den 20.
november 2015.

For hver deltagende fotograf opkræves der et deltagergebyr på kr. 250,- inkl. moms.
Omkostninger i forbindelse med overførsel af deltagergebyr afholdes af deltageren.
Beløbet skal være indbetalt på Danmarks Fotomuseums konto i Handelsbanken: 7640 10 88 72 9 senest fredag den
20. november 2015. Indbetalingen mærkes: ”Til kanten” samt fotografens navn og adresse.

Danmarks Fotomuseums rettigheder
Danmarks Fotomuseum forbeholder sig retten til brug og offentliggørelse af de antagne billeder uden ydelse af
vederlag. Det vil sige til brug for selve udstillingen, pressemateriale, fotomuseets hjemmeside eller andet materiale
i digitalt eller trykt form, som Danmarks Fotomuseum vil anvende til at promovere udstillingen. Fotografen vil blive
krediteret i de anvendte medier. Ved indsendelse af billeder til udstillingen accepterer fotografen de gældende regler
for deltagelse.

Ophavsret og 3. part
Såfremt der er personer på billederne, skal disse personer have afgivet accept til at fotoet indsendes og eventuelt
offentliggøres.
Eventuelle erstatningskrav rettet mod Danmarks Fotomuseum på grund af billeder, der ikke overholder ophavsret
eller regler for offentliggørelse, vil blive videresendt til den fotograf, der måtte have krænket 3. parts rettigheder.

Information om antagelse
Ved antagne billeder informeres fotografen om antagelsen via e-mail.
Navnene på antagne fotografer offentliggøres på fotomuseets hjemmeside efter, at udstillingen er åbnet.

Forsikring
Kun billeder, der er antaget, forsikres i udstillingsperioden. Fremsendes billederne via post eller fragt, bør fotografen selv tegne forsikring. Alle indleverede fotografier behandles med yderste forsigtighed; men Danmarks Fotomuseum står ikke til ansvar for eventuelt beskadigelse af indsendte billeder.

Mulighed for salg
Udstillingen er ikke en salgsudstilling; men Danmarks Fotomuseum skaber gerne kontakt mellem de interesserede.
Danmarks Fotomuseum beregner sig ikke provision ved et eventuelt salg. Solgte billeder kan først afhentes, når udstillingen er slut.

Præmier
Dommerkomitéen uddeler følgende præmier til de billeder, som dommerne mener at dække udstillingstitlen ”Til
kanten…” på bedste måde:
• Kr. 10.000,- og kr. 5.000,- sponsoreret af Forlaget Palle Fogtdal.
• Kr. 3.000,- sponsoreret af tandlæge Klaus Lytzhøft.
• Hver dommer tildeler et fotografi 1 stk. galleritryk 40×60 cm sponsoreret af www.pixum.dk.
• Hver dommer kan tildele et fotografi et dommerdiplom for nytænkende og anderledes fotografi.
Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

Fortrydelse
Hvis deltagere i udstillingen fortryder, at deres billeder bliver offentliggjort, så skriv til mail@fotomuseum.dk og oplys om navn, adresse og billede. Meddelelsen skal være fotomuseet i hænde senest den 20. november 2015.

Afhentning af billeder
Ikke antagne billeder kan afhentes i perioden 5. januar – 28. februar 2016 i fotomuseets åbningstid: tirsdag til søndag,
kl. 12.00-16.30.
Efter at udstillingen er slut den 24. april 2016 kan de udstillede billeder afhentes på Danmarks Fotomuseum i perioden
3. maj – 1. juli i fotomuseets åbningstid: tirsdag til søndag, kl. 12.00-16.30. Ikke afhentede billeder vil blive
destrueret efter 1. juli 2016, såfremt andet ikke er aftalt.
Danmarks Fotomuseum påtager sig ikke at returnere indsendte billeder.

Danmarks Fotomuseum præsenterer en af vor tids største opfindelser: Fotografiet og fotografiapparatet.

Museet rummer af indlysende grunde ikke den komplette historie om fotografiet, men det er her muligt at se og opleve både hverdagens fotografi og udvalgte tekniske højdepunkter og almindeligheder fra mere end 170 års aktivitet inden for området.

Til kanten-2

Læs mere på Danmarks Fotomuseum hjemmeside