“Emne Luft” – Resultatet

Vinderfotos 1På klubaftenen d. 17. april fik vi besøg af 2 repræsentanter fra Fotoklubben ISO4300 Holbæk, som havde indvilget i at komme og fortælle om bedømmelsen af de ialt 17 billeder som deltog i konkurrencen.

  • 1. pladsen gik til Kaare Holst med billedet “September himmel”. Bedømmelsen lød således: “Overholder alle kriterier, luftrummet over jorden, afstand mellem halmballerne, vinder der flår i skyerne og farvebalance. Et billede med effekt, idet himlen med skyerne giver en fantastisk dybde og man fornemmer bevægelse i skyerne. Bevægelsen i skyerne opfylder meget fint emnet.”
  • 2. Pladsen blev besat af John Ohlsson med billedet “Holbæk Fjord” med bedømmelsen: “God kontrast mellem vindjakken, sejlet og den pastelagtige baggrund. God situation. Spændende billede på grund af det næsten sort/hvide indtryk, som får det røde sejl til at fremtræde markant.
    Der er vind i sejlet, som klart opfylder emnet.”
  • 3. Pladsen blev indtaget af Anni Pedersen med billedet “Luften om masten” som fik disse ord med på vejen: “Titlen siger sig selv. Fuglenes flugt op mod skyen. Hel nedtonet forgrund, mastens grafiske kontur.
    Billedet giver et godt indtryk af mastens højde og de 3 flyvende  (gæs) underbygger indtrykket. Sort/hvid dramatikken er fin.
    Skyerne i øverste højre hjørne er lidt udbrændte.”

Stort tillykke til alle 3.

Bedømmelsen ligger klar til Download. [download id=”18″]