Fotoudstillingen ‘8 towards 12′

-sætter fokus på otte danske eliteatleters kamp for at kvalificere sig til De Paralympiske Lege i London. Alle atleterne har en bevægende og smittende kærlighed til sporten ? og til livet. De er et sprudlende eksempel på, at livet ikke begrænses af et handicap. Fotograf Bo Nymann har fulgt atleterne i 1½ år og fortæller en historie i billeder, om viljestyrke, glæde, skuffelse, anerkendelse, livskvalitet og om aldrig at give op eller lade sig stoppe. Udstillingen har ikke handicappet i fokus, men viser mennesket bag. Udstillingen nedbryder grænser, fjerner uvidenhed og berøringsangsten overfor handicappede. Bliv inspireret, bevæget og få øjnene op for den menneskelig styrke vi alle indeholder, men som især disse atleter er et bevis på. Otte historier, der sætter livet i perspektiv.

Fotoudstillingen 8 towards 12 vises:

Øksnehallen i København
8. februar – 21. marts 2013
Hverdage kl. 11-17 / weekend kl. 13-17

Gratis adgang

Musikhuset Aarhus
3. – 29. april 2013

Gratis adgang

Læs mere på 8towards12

Læs også om åbningen på DHIFs hjemmeside HER

På videoen fra youtube herunder kan du se opbygningen af udstillingen og ferniseringen i Øksnehallen. Videoen giver et meget godt billede af udstillingen.