Resultatet af konkurrence 6 “Macro”

Billederne blev afleveret digitalt her på hjemmesiden. Hjallerup Fotoklub har bedømt billederne.

Dommere: Søren Petersen, Poul Michael Dalbøge, Carsten Albertsen, Svend Nielsen, Preben, Mads og Pia

Hjallerup Fotoklub har bedømt billederne ud fra oplevelse, teknik og komposition.

  • Oplevelse
    • 1 – 30 point
  • Teknik
    • 1 – 10 point
  • Komposition
    • 1 – 10 Point

Det betyder at der ialt kan opnås 50 point.

Resultatet denne gang blev……..

1. plads

Hans Munk besatte førstepladsen med billedet “Blåfugl”. Billedet fik disse kommentarer:

God oplevelse. Masser af farver der er fremhævet i billedet. Synd det ene følehorn går gennem øjet 😊men der er god skarphed.

Flot og skarpt billede med næsten usynlig baggrund.

Billedet mangler skarphed på vingerne.
Gode farver, de spiller godt sammen her.
En skam øjet ikke er frit, men man kan ikke få det hele 🙂
Godt billede

Super flot, ville ønske den sad stille længe nok til, at betragte den ude på marken, det næstbedste må så være fotoet.
Super skarp, med fantastiske detaljer og dybdeskarphed og sløret baggrund.
Flot komposition, kunne måske ønske et lidt mindre hovedmotiv, for at forhindre lærebogs udtryk.

Flot sommerfugl i dejlige farver. Synes dog igen, at billedet kunne være endnu bedre ved tættere beskæring, hvilket det godt kan bære. – Den lange stilk gør, efter min mening, ikke noget godt for billedet..

2. plads

Hans Munk besatte også andenpladsen med dette billede med titlen “Svirreflue”. Dommerkommentarene lød således:

Flot billede. Kunne man ændre baggrunden, ville det fremhæve fluen mere og give mere ro i helhedsindtryk.

Flot skarpt billede.

Der er en del støj i ”baggrund”, som skal fjernes. Dette vil også gøre at ”emne” virker skarpere.
Virker til at billedet er beskåret for at komme helt tæt på. Emne virker ikke helt skar
p.

Meget fint, lige til en lærebog, med alle sine skarpe detaljer.
Helt spot on, meget fin dybdeskarphed og gode måske lidt for varme farver.
Er nok kommet lidt for tæt på, og kunne ønske mig billedet drejet 25-30 grader til venstre. Så ville lærebogs udtrykket måske forsvinde.

Flot svirreflue på fin baggrund og i varmt lys. Skal man absolut være kritisk, var lidt større dybdeskarphed ønskelig, så venstre vinge også ville være kniv skarp.

3. plads

Hans Munk tog sig misanten også af 3. pladsen med billedet “Mandstro”, som fik disse kommentarer:

Fin oplevelse, men fylder for meget. Der er rimelig god fokus på midte og farverige område med masser af detaljer. Ville gerne have set den på lidt større afstand, så helheden af blomsten kom med.

Flot skarpt billede, utroligt mange detaljer.

En skam stilkene med de små torne er beskåret væk.
God skarphed i billedet.
En smule støj på det som ikke er emnet kunne godt fjernes.
Ville nok selv have rettet emnet op, så det var lige.

Super flot og skarpt, er for tæt på til at sætte fantasien på prøve
Super skarpt, flotte farver og uskarp baggrund. Fylder for meget i rammen.
Mangler lidt af siderne, så for tæt på, godt at motivet er lidt på skrå.

Flot og skarpt motiv på god baggrund. Synes dog at overskårne grene virker lidt forstyrrende.


Alle de deltagende billeder, med point og dommer kommentarer, kan ses herunder.