Invitation fra Kibæk fotoklub.

24. – 25. september

Billedredigering er en integreret del af digitale billeder, og både du og dine motiver fortjener at få det bedste ud af billederne.

Over to dage kommer vi igennem det meste af det, du som fotograf har brug for for at redigere dine billeder. Vi kommer også ind på hvordan, du sætter flere billeder sammen og laver kollager og manipulationer. Dagene bliver baseret på arbejde med billeder på computer, så medbring din egen computer med dit foretrukne billedredigeringsprogram.

Udgangspunktet for undervisningen bliver Adobe Photoshop, men du opfordres til at deltage, også hvis du bruger et andet program, da mange af teknikkerne virker ens og hedder ofte det samme. (Ellers finder vi ud af hvad det hedder i andre programmer undervejs.)

Hvis du ikke har Photoshop, men gerne vil prøve den, kan du installere programmet gratis i 7 dage via Adobes hjemmeside her.

Der vil blive distribueret billeder, så vi alle kan arbejde på de samme filer, og dermed lettere følge underviseren.

Dagen arrangeres af Kim Andersen (Kibæk fotoklub) og Søren Ottosen (Kalundborg Fotoklub)

Lørdag vil vi alle lave en kopi af en redigering. Redigeringen består i at ændre et gadebillede med trafik til et hyggeligt aftenbillede med folkedansere spadserende ned ad en brostensbelagt gade. Vi skal få skygger og perspektiverne til at se naturligt ud.

Søndag er hjælp til redigering af dine egne billeder. Her hjælper vi hinanden og kommer med gode ideer til den rette redigering.

Du kan sagtens vælge kun at deltage den ene dag hvis det passer bedre ind i dit program.